torsdag den 29. maj 2014

CRAZY GIRL FRIDAY: EVA DOHN

CRAZY GIRL FRIDAY: EVA DOHN





Hej alle I skønne scrappere
Velkommen til CRAZY+GIRL+PAPERS 2. CRAZY GIRL FRIDAY.
Vi har glædet os helt vildt til at introducere vores Crazy Girls, 
og idag er det tid til at møde vores næste CRAZY GIRL, Eva. 
Eva er en af Danmarks gode "gamle" scrappere - som vi i mange år, 
har set lave de flotteste, skønneste og personligste layouts, kort, project life m.m.
Så du kan godt glæde dig til at se hvad hun har lavet til JER idag...!

Hvis I får trang til at eje ZOMBIE GIRL, kan I besøge, vores ETSYSHOP
hvor du med få klik kan betale og modtage digital kittet med få klik. 

Eller du kan sende en mail til: crazygirlpaper@gmail.com

hvis du ønsker at købe et kit.
Derefter modtager du en mail med betalingsinfo, samt leveringsinfo.


Vi ønsker Jer en rigtig god fornøjelse og en dejlig og kreativ weekend



CRAZY GIRL 
EVA DOHN!!!


Digitale kits er fantastiske. Man løber aldrig tør for sit yndlingspapir, for man printer det da bare en gang til. Og hvis man gerne vil have det i en anden farve, jamen så vælger man da bare en anden farve papir. 

Jeg har været så heldig at få lov at lege med Zombie Girl kittet. Jeg valgte at åbne kittet i Photoshop Elements, hvor jeg bl.a. "skar" de motiver og mønstre ud, som jeg gerne ville bruge, så jeg ikke behøvede at printe det hele. Jeg kunne også give mine udskårne stykker den størrelse, jeg ønskede. 

Inden jeg printede valgte jeg at miste det ene af mine papirer pink og et andet grønt. 



Jeg har printet på et almindeligt 30x30 stykke scrap karton, som jeg skar til, så det passede til min printer. 

Min oplevelse er, at hvis man gerne vil miste på sit papir, eller på anden måde gøre det vådt med vandfarver eller lign., så skal man gøre det inden man printer, da blækket ellers vil flyde ud. Dog hvis du har en laser printer har du ikke dette problem. 

Jeg har lavet både et layout og en PL side. 





Jeg har kombineret mine Zombie papirer med lidt papir fra Studio Calicos serie Lemon Lush. 








Et layout blev det som sagt også til


Jeg klippede et af mine papirer i strimler og limede dem på baggrunden, og herefter kom jeg lidt gesso henover. 


Et par steder kom jeg lidt pink vandfarve på for at få mit pinke papir til at "flyde" mere sammen med baggrunden. 




Jeg blandede også noget modelling paste med neon orange maling og kom det på gennem en maske så det kunne poppe lidt mere. 

Håber jeg har inspireret dig til at bruge dit digi-kit. Selv elsker jeg at eksperimentere og gøre mine ting personlige. 



Jeg scrapper især billeder af mine børn og de oplevelser de har, men det er sjældent at jeg selv er med på billederne - gad vide hvorfor ;0)

onsdag den 28. maj 2014

The Great and Fantastic Eva Dohn

CRAZY+GIRL+PAPER har den fornøjelse at introducere vores næste CRAZY GIRL

EVA DOHN




Vi elsker Eva's unikke scrappestil. Man er aldrig i tvivl når man ser noget Eva har lavet. Altid super gennemført, flotte farvesammensætninger, masser af super flotte detaljer og så er hun simpelthen så fantastisk til at bruge mange forskellige slags materialer, nye som gamle. Eva har scrappet i rigtig mange år, og er aldrig bleg for at prøve noget nyt - og det er det vi elsker - og har beundret i mange år. 

På fredag får I mulighed for at dele vores begejstring, når Eva udgiver CRAZY+GIRL+PAPERS næste CRAZY GIRL FRIDAY indlæg her på bloggen.




Ha' en fantastisk Kr. Himmelfartsdag, og så ses vi fredag.
CRAZY+GIRL+PAPER 

mandag den 26. maj 2014

CRAZY MONDAY...

Kan det snart blive mere sommer?
For hvor er det dog bare en SÅ fantastisk mandag formiddag.
Solen skinner og det er SÅ varmt. På mit job er det dog lidt for varmt,
da jeg har en kæmpe glasfacade, der sender alt varmen ind til mig.
Men det er jo bare et lille luksus problem :-)
Vinduerne er åbne, og sommeren vælter ind til os.
 
 
I lørdags var jeg til konfirmation hos Maria's ældste søn, Sebastian.
Og hvad skal man finde på til en søn af en mega scrapper???

 
Sebastian ønskede sig kun penge, så gaven var den nemme del.



Fik sat en masse på mit arbejde igang, med at finde en bøtte, æske, dåse eller lign.
jeg kunne bruge som kort/gave/indpakning.


Vi fandt en lyserød plastikbøtte, som var breddere for neden end i toppen.
En sjov form, som jeg så valgte skulle være den.


Så fik den en kæmpe omgang med Modelling Paste - og ja - SMUT,
så gled den lige ind i min sorte bluse, så jeg endte med et hvidt bryst...:-)
Ja, sådan kan det gå når man skal være kreativ.



Har brugt en masse forskelligt fra ZOMBIE GIRL kittet.
Har også printet lidt ud på vellum - som jo giver en fantastisk effekt.



Ja, nogen af de runde forme er også printet på vellum,
Samt teksten med vores navne til bagsiden.






Ha' en fantastisk dejlig solskinsdag,
og sender en ekstra tanke til alle der har fødselsdag idag,
samt vores KRONPRINS...







fredag den 23. maj 2014

CRAZY GIRL FRIDAY : MARIA SIMONSEN



Hej alle I skønne scrappere.
Velkommen til CRAZY GIRL PAPERS første CRAZY GIRL FRIDAY.
Vi har glædet os helt vildt til at introducere vores Crazy Girls, så i dag er en helt særlig dag for os. De næste mange fredage, vil I møde vores Crazy Girls, som vil inspirere og dele ud af deres store skabertrang og kreative talenter. Og I kan godt glæde jer, for vi har virkeligt scoret nogle lækre tøser!!! I dag skal I møde Maria. Maria har scrappet i mange år og elsker sit Project Life. Marias stil er sprød og tøset, med mange små fede detaljer. Det er så fedt at se, hvordan Maria forvandler vores rå og enkle ZOMBIE GIRL KIT, til en lyserød oase.

 
Hvis I får trang til at eje ZOMBIE GIRL, kan I besøge, vores ETSYSHOP, hvor du med få klik kan betale og modtage digitalekit med få klik.
Eller du kan sende en mail til: crazygirlpaper@gmail.com
hvis du ønsker at købe et kit.
Derefter modtager du en mail med betalingsinfo, samt leveringsinfo.


Vi ønsker jer god fornøjelse og en super dejlig weekend

CRAZY GIRL 

MARIA SIMONSEN

!!!


Jeg har været så heldig, at få lov at lege med dette skønne ZOMBIE GIRL kit. 
Det er bare et fantastisk kit, der bare giver vildt mange muligheder.



Jeg laver mit Project Life som ugevis, så her er det blevet til uge 17. Jeg laver mange lag i mit Project Life, og er ikke bange for at klippe og flå i mit papir og mine kort. Jeg har her suppleret med noget papir fra restebunken.




For mig betyder pynt rigtig meget i Project Life og jeg kan bruge rigtig lang tid på hver enkelt lomme og har tit fat i dem flere gang, bare fordi jeg lige tænker der kunne komme lidt mere på.




 

Og så ELSKER jeg glimmer, og glimmer til det her skønne kit,
er bare så fantastisk.

 



Tusind tak til Mona og Annette, for at jeg måtte få lov, at lege med dette skønne kit.
 
 

Mange scraphilsner
Maria


onsdag den 21. maj 2014

Introducing amazzzing Maria Simonsen

CRAZY GIRL PAPER har den fornøjelse at introducere vores allerførste CRAZY GIRL

MARIA SIMONSEN


Vi er vilde med Maria. Dels fordi hun har en super cute girly girly scrappestil, dels fordi hun er et skønt, sjovt og dejligt menneske. Vi har tilbragt mange hyggelige og yderst underholdende timer i Marias selskab og vi har savlet over hendes fantastiske scrapbooking i årevis.
På fredag får I mulighed for at dele vores begejstring, når Maria udgiver CRAZY GIRL PAPERS første CRAZY GIRL FRIDAY indlæg her på bloggen.


Vi ses på fredag !!!
CRAZY GIRL PAPER 

tirsdag den 13. maj 2014

Velkommen til CRAZY+GIRL+PAPER

Hej Crazy Girls

Så er den store dag kommet, hvor vi kan byde Jer velkommen til 



Hos os er der plads til alle.
Her er vi alle Prinsesser, Astronauter og Zombier. 
Vores motto er


 Vi omfavner alle dele af vores personlighed og fejrer hverdagens små begivenheder og livets store øjeblikke. Vi acceptere at vi ind imellem er top lækre og andre gange er mega kiksede.Vi tror på, at livet skal leves, med en stor potion humor og en erkendelse af at ingen eller intet er perfekt.

Med denne livsfilosofi i tankerne, har vi skabt CRAZY+GIRL+PAPER, en serie digitale scrapbooking kits, perfekte til at dokumentere hverdagens store og små øjeblikke. 
Hos os vil du finde digitale kits, inspireret af dansk design. Vi tilbyder dig et enkelt og grafisk udtryk, med basis farver og mønstre, du kan kombinere med lige det, der passer til din stil. Arbejder du med project life, pocket pages og smash, er vores kit lige noget for dig. Er du mere til traditionel scrapbooking, vil du finde lige så stor anvendlighed i vores kit. Du vil finde mange formater, så du har mulighed for at variere dine fotolommer og arbejde med lag på lag. Da kittet er digitalt, sender vi det til dig som en fil, du kan downloade på din computer/tablet. Kittet er lavet som en PDF-fil, beregnet til print på A4, og du kan printe lige så mange gange du har lyst. Du kan printe på hvidt papir, men prøv også at printe på andre farver og eksempelvis på vellum. 

Når du køber et af vores kit, bliver du en del af CRAZY+GIRL+PAPERS verden. 
Vi inviterer dig til vores facebook gruppe, hvor du i fællesskab med dine 
scrappeglade medsøstre, kan folde dine kreative talenter ud. 
Du vil også kunne finde inspiration på vores blog, når vi får besøg af vores fantastiske CRAZY GIRLS. Vores CRAZY GIRLS er dygtige og skønne designere der vil dele, 
deres kreative leg med vores kits. Så husk at holde øje med bloggen.



Og nu til CRAZY+GIRL+PAPERS første digikit

ZOMBIE GIRL



Inspiration til ZOMBIE GIRL kommer fra dage, hvor livet er alt andet end perfekt. 
Hvor det eneste der dur, er de gode gamle bomulds underbukser. 
Inspirationen kommer af vores kærlighed til hverdagen, til det uskønne og det pinlige. Zombie er en hylst til at det skæve, skøre og svære i livet. 

Zombie GIRL kittet består af:

18 stk. 2x2
15 stk. 3x3
16 stk. 3x4
  8 stk. 4x6
6 stk. A4 mønstersider
11 stk. cirkler
 4 stk. labels

Pris: 49.00 dkr.

Du kan besøge, vores ETSYSHOP, hvor du med få klik kan betale og modtage digitalekit med få klik. Eller du kan sende en mail til: crazygirlpaper@gmail.com
hvis du ønsker at købe et kit.
Derefter modtager du en mail med betalingsinfo, samt leveringsinfo.



INSPIRATION









Vi håber at du får stor glæde af vores kit 
og vi ønsker dig glimmer, kærlighed og masser af kreative timer




Annette & Mona